Saturday, June 16, 2007

Paris, Marly og Honfleur 8 - 12 juni med familien Dubost










Fløj til Paris fredag efter arbejde og mødtes med Stéphan på en metrostation. Derfra tog vi hjem til hans og Liliams lejlighed i Billancourt og fik lækker 4-retters middag med øl og rødvin sammen med Valentin.

Lørdag morgen kom Pia med morgenbrød og bagefter kørte vi til Marly og gik tur m.m. før frokosten, som bestod af grønne asparges med skinke, nye jordbær og meget andet. Om eftermiddagen legede vi med Leo og så kom Sandra til middag hvor vi fik flere lækkerier. Herefter gik vi op i Gl. Marly, hvor der var live booggie-woogie og sad lige udenfor vinduet og klaveret og nød aftenen.

Søndag morgen kørte Pia og jeg mod Honfleur ad motorvejen, som heldigvis var halvtom. Vi krydsede floden Risle og passerede byen Beuzeville (bl.a.), så vi var enige om, at vikingerne har efterladt varige spor. Det var tæt tåge, men den lettede heldigvis, da vi nåede Honfleur.

Byen er meget charmerende à la Nyhavn men større og (lidt) mere ægte og Pia havde gjort et fund i vores værelser i centrum ovenpå een af byens bedste restauranter, La Tortue, hvor vi spiste den første aften og fik en flaske vin foræret. Frokosten indtog vi i havnen og fik selvfølgelig fisk og skaldyr en masse samt gode oste fra Normandiet.

Om eftermiddagen var vi på rundtur i båd til slusen ved flodmundingen og så op under Pont de Normandie, som virkelig er en flot bro.

Mandag morgen var det igen tåget og efter morgenmad i havnen begav vi os på travetur langs stranden. Senere gik det op i "bjergene", hvor vi - lidt sent - fandt ud af, at vores kort overhovedet ikke dækkede det område, men det lykkedes os trods alt at finde Honfleur igen efter 2½ times rask traven. I det mindste smagte frokosten igen godt - flere skaldyr og fisk, og solen var kommet frem igen. Pia besøgte sin kollegas bekendte, som har åbnet en sæbebutik med bl.a. chokoladesæbe og tjener styrtende på det og vi så Boudin musæet.

Om aftenen var vi i Le Vintage og spise mere god mad og høre levende jazz.

Tirsdag morgen efter morgenmad i havnen og tåge kørte vi syd på til Trouville/Deauville ad smalle smukke veje og travede langs stranden og gennem byen før vi fik madpandekager i Le Vieux Normand og så gik køreturen tilbage til Paris, hvor Pia satte mig af på Porte Maillot. Det viste sig hurtigt, at lufthavnsbusserne stadig strejkede, så det blev metro + RER til CDG. En herlig og lang weekend.

No comments: